Mandag, 29. november 2021
Lars Jørgen Nielsen

Lars Jørgen Nielsen

Torsdag, 14 januar 2010 00:00

Vadum Gymnastikforening

Vadum Gymnastikforening

Vadum Gymnastikforening blev stiftet d. 7. december 1923, og i paragraf 2 af vedtægterne står der følgende: I foreningen kan optages enhver uberygtet mand og kvinde fra konfirmationsalderen. Med hensyn til bestyrelse, skulle den bestå af 5 mandlige gymnaster, som skulle være mindst 18 år.

I paragraf 7 står der: Foreningen lader afholde baller og lignende for derved at vinde økonomiske midler.

Foreningens første bestyrelse bestod af Martin Pedersen, Holger Pedersen( Holger Vognmand), Poul Jensen (Østergård), Ginge Skov (gdr. Vesterhalne) og Peter Andersen.

Der gik dog ikke mere end 2 år, før de kvindelige gymnaster også fik lov at deltage i bestyrelsesarbejdet, og de 2 første piger var Ellen Carstensen, datter af stationsforstander Christian Carstensen, samt Edel Larsen, som senere blev gift med Ginge Skov.

I årenes løb var der en del vedtægtsændringer, som mest gik på, hvor mange mandlige og kvindelige gymnaster bestyrelsen skulle bestå af, og hvor man i 1948 var blevet enige om, at 3 kvinder og 4 mænd var passende.

Omkring 1930 var der en periode, hvor paragraf 7 om afholdelse af baller for at tjene penge blev sløjfet, men den blev dog ret hurtig indført igen. Vadum Gymnastikforening sluttede som selvstændig i 1955, hvor den blev lagt sammen med Vadum Boldklub, hvorefter Vadum Idrætsforening, som vi kender i dag, blev stiftet.

 

Vadum Gymnastikforenings pige og karlehold i 1924, fotograferet foran Vadum hotel

Den ugentlige gymnastiktræning foregik i Vadum Afholdshotels sal, og det var ligeledes her, man afholdt den årlige opvisning. Pladsforholdene var efter vore dages opfattelse trange, f. eks. var springgymnasterne nødt til at tage tilløb ude fra gaderoben.

 

På Arkivet har vi 2 gamle protokoller, som indeholder navnene på medlemmerne igennem årene, ligeledes kan man se, hvem der har deltaget på de forskellige hold, karlehold, pigehold, drengehold og småpigehold; desuden var der også folkedanserhold i en del år.

Vi kan også se, at medlemmerne var delt op i aktive og passive medlemmer. De passive medlemmer var tit mennesker, som kom fra nabobyerne, men som var nødt til at have et passivt medlemskort for at kunne deltage i foreningens baller. F.eks. var der i 1945 knap 500 passive medlemmer, medens der var knap 100 aktive medlemmer.

Vadum Gymnastikforenings småpigehold i 1951.(billedet tilhører Lea Mogensen)

I arkivet har vi 12 holdbilleder, som spænder fra 1924 til 1951; vi vil selvfølgelig gerne modtage endnu flere, men nøjes også gerne med at låne billederne, således vi kan scanne dem.


Vadum Gymnastikforeing 1939- opvisning på Vadum hotel (foto tilhører Alice Tønnesen)

Vadum Gymnastikforening ca.1946- Vadum pigehold i Brønderslev under ledelse af Magrethe Pedersen( tilhører Alice Tønnesen)

Vadum Gymnastikforenings ungpigehold i 1950, under ledelse af Ingeborg Bjerre og pianist Agnethe Nielsen (foto tilhører Esther Jensen)

 

Vadum Gymnastikforenings herrehold i 1951

 

Redigeret af

Vadum Lokalhistorisk Arkiv


 

Lørdag, 14 februar 2009 00:00

En historie fra Vadum Fattiggård



I 1908 havde Vadum sogn, som et hvert andet sogn i Danmark en fattiggård, hvor ubemidlede blev huset og forsørget af kommunen.
Vadum Fattiggård lå dengang i det gamle Vadum, d.v.s. der hvor der nu er flyvestation; gården hed oprindelig Østergård og stuehuset har de sidste mange år været hjemsted for eskadrille 726.
På Vadum Lokalhistorisk Arkiv har vi nogle avisudklip fra 1908, som fortæller en historie som hvis det ville være sket i dag ville have fremkaldt det helt store medieflip.

Det følgende er en delvis afskrift efter ”Socialdemokraten” og det skal desuden bemærkes, at journalisterne først fik historien efter at oldingen var dø og begravet.
En døendes tilståelse- To mord og mened!

Oldingen kunne ikke dø, før han havde åbenbaret sin frygtelige hemmelighed.
Ude på Vadum Fattiggård lå en 85årig mand og kæmpede med døden, han ville ikke forlade denne verden, før han havde lettet sin brødbetyngede samvittighed.
I mange år havde han bevaret sin frygtelige hemmelighed – nu syntes han, at han måtte tilstå inden manden med leen fældede ham. Det var for Fattiggårdbestyrer Peder Petersens kone, at den gamle synder (Hans Chr. Hansen) således hed han, ville åbne sit hjertes inderste.
Hans var født 3. april 1823 i Skaftrup, Sorø Amt og selv om han døde på fattiggården, var han ikke fattiglem og modtog ej heller fattigunderstøttelse fra sognet. Han havde de sidste 8-9 år opholdt sig på ”Hospitalet ”, et slags alderdomsasyl , som lå ved Vadum kirkegård, og som var oprettet af en tidligere ejer af herregården Rødslet, hvor Hans havde tjent som kusk og røgter i 30-35 år i hofjægermester Undalls tid.
Da han på det sidste var begyndt at skrante og i øvrigt var så affældig, at han ikke kunne få den fornødne pleje på ” Hospitalet”, hvor der kun var to kvinder og en mand i 70 års alderen, havde man efter hans eget ønske kørt ham over på Fattiggården d. 29.jan.
I de første pår dage syntes han at komme lidt til kræfter. Han kunne ved hjælp af en stok stavre rundt i stuen, men så kom svækkelsen over ham igen, og han måtte bringes til sengs.
Der lå han, der ellers ikke havde været noget religiøst gemyt, og bad nu uafbrudt til Gud om at få fred og om frelse for sin sjæl, så han kunne komme i himlen.
Men efter et par dage spurgte han pludselig fru Petersen : ” tror du, jeg kan komme i himlen?” og hun svarede ham :” jo, hvorfor skulle du ikke komme det, vi er vel alle store syndere, men Vorherre tilgiver os alle.” dertil svarede Hans: ” Ja, men jeg er en meget stor synder, jeg har aflagt falsk ed! ” fru Petersen: ”det er jo frygteligt, synes du ikke, vi skal sende bud efter præsten? ”og det svarede Hans ja til.
Dagen efter kom pastor Karstofte, Vadum til fattiggården, og Hans fortalte da, at der var i en faderskabssag, under hans ophold på Sjælland, at han aflagde falsk ed. Præsten talte nogle trøstende ord til den døende, der ikke syntes at have mere på hjertet.
Da fru Petersen dagen efter gør rent inde i hans stue, spørger hun: ” Nu har du det vel godt med Vorherre, drømmer du om ham, thi nu tror jeg snart du dør.”
Hans: ”Jeg er endnu ikke beredt til at dø. (fortvivlet.) tror du, jeg kan komme i himlen, jeg er en stor synder, vil du ikke bede for mig?”
Konen svarede.”Det kan jeg ikke, men vi kan hente præsten herud igen ”
Hans: ”nej, jeg vil helst betro mig til dig”
Fru Petersen: ”har du da gjort mere ondt?”
Hans sagde: ”Jeg har slået et barn ihjel i Ribe i 1864!”, hvorefter han lukkede sine øjne og tav.
Dagen efter kom han imidlertid med en ny tilståelse over for fru Petersen.
Hans: ”Jeg havde en gang en kæreste som hed Sofie; hende holdt jeg så meget af. Men en skønne dag kom der en mand, som hed Nikolajsen, hjem fra Syd-Amerika, og han blev gode venner med Sofie. Derfor slog jeg Nikolajsen ihjel med en åre, og skubbede ham i vandet.”
Konen spurgte:” Hvor foregik det?” hvortil han svarede, at det var i Kongens Lyngby.
Næste dag fru Petersen kom ind til den gamle mand, spurgte hun ham om han nu havde fundet trøst, hvor han helt havde åbnet sit hjerte. Hans svarede : ” Nej, det har jeg ikke!” og han fortalte så igen, at han havde aflagt falsk ed, for at blive fri for at betale bidrag til et barn, som han havde med en enke på Sjælland.
Nu spurgte fru Petersen :”Hvorledes slog du barnet fra Ribe ihjel?”
Hans: ”Med en lille knippel. Det barn stod mig i vejen.”
Konen: ”Var du fader til det?”
Hans: ”Nej!—Det blev rigtig begravet!”
Konen: ” Hvorledes? Uden at politiet fik noget at vide?”
Hans: ”Åh, det gik endda!”
Konen:”Var du gode venner med barnets moder?”
Hans: ”Ja., så gu`var jeg så!”
Hans ville til gengæld ikke fortælle hvor gammel barnet var og han kunne heller ikke fortælle hvor Sofie befandt sig. Dagen efter drog Hans sit sidste suk.
Da Hans stille og fredeligt var sovet ind, gjorde Fattiggårdsbestyrer Petersen anmeldelse til Herredsfoged Andersen i Nr. Sundby, der lod politiet optage rapport over tilståelsen.
Hans blev begravet på Vadum kirkegård. Pastor Karstofte talte om røveren på korset, uden direkte at berøre Hans`s tilståelse, og sluttede med en bøn om, at den brødbetyngede måtte finde nåde for sin sjæl.
Overalt i Vadum var der naturligvis de mest forskellig artede rygter om den afdødes levned i omløb. Vi skal dog ikke bringe disse videre, da de dels er modstridende og dels i høj grad bærer præg af at være undfangne, efter at tilståelserne var aflagt.

Således lød repotagen i Socialdemokraten i 1908, og det er kun en af mange historier vi har på Lokal Historisk arkiv.
Ps. Fattiggårdsbestyrer Peder Petersen og frue flyttede få år efter ud på Østerhalne Hede (Kræmmergården ). Der startede de en vognmandsforretning, som sønnen Holger Petersen senere forsatte (Holger Vognmand )
Pastor Karstofte var præst i Vadum fra 1901 til 1911.

Vadum Fattiggård

Følgende er afskrift efter Vadum kommunes historie

1882 deb 8. februar bemyndiges formanden til at indgive andragende til amtsrådet om approbation på køb af Ole Østergårds gård til fattiggård for en pris af 35.000 kr.

1882 den 15. juni afholdtes det første møde på fattiggården.

1883 den 15. juni vedtog sognerådet, at to børn på fattiggården skulle døbes, da sognerådet ikke turde påtage sig at lade dem vedblive at være hedninger.

1891 den 4. aug, Man enedes med Jens Chr. Nielsen, Lynnerup, om bestyrerpladsen på fattiggården fra 1. november for en løn af 300 kr. samt 60 kr. som erstatning for drikkepenge. Kaffe til fattig- lemmerne om søndagen og i sygdomstilfælde.
Han gjordes opmærksom på, at han ikke på egen hånd måtte indkøbe hverken kolonial- eller manufakturvarer m. m., men måtte henvende sig herom til sognerådet.

1895 den 11. maj vedtages det, at fattiglemmerne på fattiggården fra kl. 9 om morgen om vinteren og fra kl. 7 morgen om sommeren skal opholde sig i arbejdsstuen på fattiggården.

1901 Lars Chr. Larsen, Sønderholm, antages som bestyrer på fattiggården for 325 kr. årlig +100 kr. i drikkepenge.

1902 den 20. august. Ny bestyrer på fattiggården- Peder Chr. Pedersen, Tollestrup Storgård, for en løn af 400 kr. +100 kr. i drikkepenge.

1911 den 26. juli antages Søren Sovind Nielsen, Aalborg til bestyrer på fattiggården for en løn af 450 kr. + 150 kr. i drikkepenge.

1924 den 14. august fæstes et nyt bestyrerpar på fattiggården, Chr. Jensen og hustru, på følgende vilkår:
1. Bestyreren stiller en kaution på 5000 kr.
2. Bestyreren skal køre kommunens grus på vejene for en pris af kr. 20,00 pr. dag (fuld sommerdag ) efter vejudvalgets nærmere ordre.
3. Bestyreren skal aflægge et regnskab på flere kolonner, således at sognerådet let kan overse det hele, og ved årets slutning gøres status, ligesom der forelægges et afsluttet regnskab, der skal revideres af fattigeudvalget og medsendes til amtet.
4. Bestyreren skal holde bygninger, besætning og redskaber og i det hele alt ude og inde i forsvarlig stand og orden.
5. Bestyreren er i det hele underkastet sognerådets – specielt fattigudvalgets- beslutninger med hensyn til drift af gården og handel og vandel med besætningen.
6. Bestyreren fæstes med 3 måneders opsigelse, både fra sognerådets og bestyrerens side- dog altid til en 1. april.
7. Bestyreren og hans hustru skal pleje og passe de aldersrentenydere og fattige, der er på gården. For aldersrentenydernes vedkommende modtager bestyreren deres aldersrente til indtægt i fattiggårdens regnskab.
8. en stue skal stå til sognerådets afbenyttelse.
9. Bestyreren og hustru modtager i årlig løn foruden fri station 1000 kr. tilligemed 10% af gårdens nettooverskud.
Ovenstående tiltrædes af : Chr. Jensen, Hilma Jensen

1930 den 11. december. Det vedtoges at købe vognmand Andersens ejendom på Vadum Kær til fattiggård. Såfremt dette går i orden, skal den nuværende fattiggård sælges.

1931 den 12. februar. Formanden meddelte, at det nedsatte udvalg havde købt vognmand Chr. Andersens ejendom på Vadum Kær for 15.000 kr.

1931 den 25. april antages arbejdsmand Holger Simonsen til bestyrer på den ny fattiggård.


(En historie fra Vadum Fattiggård, er en avisartikel fra "Socialdemokraten" årgang 1908)

 

 

Rettelse nr. 1 til oversigt over bestyrer.

I 1889 hedder bestyreren Kragh, hvilket ses af en attestion som han har underskrevet.

Ved folketælling i 1890 står Johan Nielsen Kragh, 40 år født i Kastbjerg, Randers Amt, husfader og bestyrer, gift med Ellen Berthelsen, 39 år født i Emb ved Brønderslev.

Oversigt over arkivalier vedrørende Vadum Fattiggård

Lb. 01-1882 (Overslag til Vadum Fattigård 1882, fra murermester J.Rasmussen Jun. i Aalborg

Lb. 02-1854 (Medicinregning fra læge L.C. Møller, Nørresundby til Vadum Fattigvæsen v. pastor Møller R. D.)

Lb. 03-1908 (Avisartikel fra Nordjyllands Socialdemokrat "En døendes tilståelse")

Lb. 04-1889 (Snedkerregning til Vadum Fattiggård fra snedker Jens Levin Andersen, 1889)

Lb. 05-1906 (Avisartikel i Nordjyllands Socialdemokrat 1906 "Fattiggårdsliv på Vadum Fattiggård)

Lb. 06-1906 (Avisartikel i Nordjyllands Socialdemokrat 1906 "Et småligt Sogneråd og en hidsig bestyrer")

Lb. 07-1906 (Avisartikel i Nordjyllands Socialdemokrat 1906 "En meget vred sognerådsformand")

Lb. 08 (Afskrift fra "Vadum kommunes historie" vedr. Vadum Fattiggård,+ Samtlige personer i husstanden 1890 og oplysninger om Østergård matr. 8 før den blev Vadum Fattiggård.

Aalborg Stadsarkiv, Vadum Kommune Lb. 474 (Vadum Fattiggårds kassebog 1924-27, 1931)

Endvidere må der findes en del i Sognerådets forhandlingsprotokoller.

Søndag, 01 februar 2009 00:00

Forretninger

Forretninger og virksomheder i Vadum
På forsiden var der et billede af købmandsbutikken, som blev startet af Poul Jacobsen i 1962; i 1976 blev forretningen overtaget af Gitte og Bartholin Thomsen som derefter kaldte forretning for GB marked.
 

Billedet er fra 1989, og viser butikken med juleudsmykning. I 1999 blev posthuset i Vadum lukket, (det havde i mange år været i det gamle kommunekontor) derefter blev der postekspidition i GB marked. I 2001 valgte Bartholin Thomsen at sælge, og de følgende år var der forskellige ejere, indtil forretningen i 2006 blev opkøbt af indehaveren af Spar i Saltum. 

De nuværende ejere indså i 2007, at butiksforholdene var for små og valgte derfor at bygge en hel ny butik, som stod klar til indvielse i foråret 2007.

 


 

 

Ellehammersvej 84 og 86

Første gang man hørte om en købmandsforretning på nuværrede Ellehammersvej 86, var i 1910 hvor en ung mand, Lars Christian Larsen har en købmandshandel ved enden af daværende Stationsvej. I 1917 købte Petrea og Christian Jensen butikken, og førte forretningen videre indtil 1942. Det eneste billede vi har fra dette tidsrum er fra indgangspartiet til butikken og er fra starten af 1920 erne 

                                                 Billedet af Chr. Jensens kolonialforretning i starten af 1920, den lille pige til venstre er barnebarnet Karen Plomgård, bemærk den gamle kaffemølle i vinduet.

 I 1946 købte Etly og Regner Bech købmandsbutikken af Aage Jungersen, overstående billede fra omkring 1950, før de gik igang med gentagende ombygninger, til højre ses karetmager Urth`s værksted, hvor der nu er pakeringsplads.

 Dette billede er fra ca. 1960 efter at der er foretaget en stor ombygning, hvor der blev lavet butik i hele underetagen og beboelse ovenpå, karetmagerværkstedet og beboelsen er endnu mere synlig her; i baggrunden anes Fjerritslevbanen.

I 1971 var der blevet brug for mere plads, det gamle karetmagerværksted var forlængst opkøbt, og nu valgte man at rive den ned, samtidig med at der blev bygget et nyt supermarked med pakeringsplads foran. Forretningen var tilknytte forskellige grossistkæder, bl.a. har det heddet Centramarked, desuden i starten af 1980 Dankøb, hvor ovenstående billede er taget af Tim Eistrup.

I oktober 2000 stoppede Birger og Tove Bech, dermed endte 54 års æra med Bechfamilien bag disken. Man lavede istedet en lejeaftale med butikskæden Rema 1000. Butikken blev totalrennoveret, og åbnede igen i 2001, den nuværende bestyrer hedder Jimmy Revsbæk.

 


 

Vadum Andelsmejeri, nuværende Ellehammmersvej 69

Vadum Andelsmejeri blev grundlagt i 1889, og var genstand for en del ombygning og udvidelse, inden det havde det udseende man ser på luftfotoet fra 1950. Området ved skorstenen var tit samlingssted for byens unge, idet der om aftenen stadig var varme i stenene. Bemærk Vadum Andelsfrysehus som det tidspunkt netop er blevet bygget bagved mejeriet. Tilhøjre kan man se Vadum Brugsforenings pakhus.

I 1970 stoppede Vadum Andelsmejeri sin drift i Vadum, idet man fusionerede med Aalborg Mælkekompani og Aalborg Andelsmejeri og dannede Nordjysk Mejeriselskab, med produktion i Gug. Det gamle mejeri blev købt af bagermester Worm, som byggede om til bageri med butik, ved den ombygning blev facaden trukket nogle meter tilbage. På billedet ses Worms konditori, og billedet må være taget imellem 1971 og 1974, idet Worm solgte bageriet til Hans Muhlig i 1974. I baggrunden er den gamle brugs lukket, og der er lavet Pub-inn bar.

 

I 2001 solgte Hans Muhlig til Per Leth Jensen, og bageriet blev nu kaldt for "Guldbageren". I 2008 blev der gennemført en restaurering af butikken, så den nu fremstår som på billedet.

 

 


 

Vadum Brugsforening

 



I 1904 blev Vadum Brugsforening oprettet, (nuværende Ellehammersvej 71).Billedet er fra et postkort fra 1908, huset i baggrunden er Nervøsvej 1; d.v.s. at Ellehammersvej 73 ikke var opført dengang.


I 1914 blev der bygget en lagerbygning bagved den oprindelige butik, der var både hestestald og svinestald, billedet er fra et postkort.

I 1953 blev brugsen moderniseret, der blev bygget beboelse ovenpå og butikken blev udvidet, billedet er fra 1960, og viser bl. a. Vadum Brugsforenings facade ud mod Søndergade.

I 1972 blev der bygget ny brugsforening på Nervøsvej, og de gamle lokaler blev solgt. En overgang var der møbeludsalg, men i 1974 blev der oprettet værtshus "Pub Inn bar". Stedet bestod med forskellige ejere frem til 1986, hvor det blev omdannet til solcenter.

Onsdag, 11 november 2009 00:00

404 elever besøgte Lokalhistorisk

 

404 elever fra Vadum skole prøvede ”den gamle skole ” på Vadum Arkiv

 

I forbindelse med Vadum skole 50 års jubilæum, har der været tema uge for eleverne på skolen.

En del af oplevelserne har været et besøg på Lokalhistorisk Arkiv, hvor vi prøvede at vise skolen før Vadum Centralskole.

Eleverne kom klassevis, sammen med deres lærer og skulle i løbet af en halv time prøve, at opleve hvorledes det var at gå i skole dengang. Til at formidle undervisningen, fik vi hjælp af fhv. skoleinspektør Harald Søland, som spillede rollen som den gamle skolemester. Ved hjælp af billeder fra dengang, forklarede H. Søland hvorledes der tidligere var 5 små skoler i sognet, og ved hjælp af et interiørbillede fra Vesterhalne skole fik eleverne indtryk af skolestuens indretning. Vi var så heldige, at have lånt en skolepult, netop fra Vesterhalne skole, således at eleverne kunne prøve at sidde ved den.

De skulle også prøve at skrive på en tavle med en griffel, og hvis det ikke var tilfredsstillende, ja så kunne man jo bare tørre det ud med en klud. Senere fik de lov at skrive med pen og blæk, det var lidt svært, og de blev meget benovet når de så, hvorledes 12 årige Johanne i 1914 havde skrevet side op og side ned, utroligt flot og nøjagtig med skråskrift.

Så kaldte Harald Søland igen på opmærksomhed, han havde nemlig taget fhv. lærer Steffesens violin frem, og forklarede; hver morgen startede med morgensang, og læreren havde kun en violin at spille på, men nu skulle de hjælpe med en morgensang, hvorefter man sang første vers af ” I østen stiger solen op ”, og vi syntes at eleverne var gode til at synge med. Endelig blev der forklaret om at have salmevers for hver dag, og dernæst var der bibelhistorie og læsning i ABC Ole Bole og meget andet.

Vi har været positiv overrasket over hvor flinke og interesserede børnene har været, og vi håber og tror at alle har fået en god og oplysende oplevelse hos os i arkivet.

 

Vadum Lokalhistorisk Arkiv

 

Tirsdag, 01 december 2009 00:00

Åben hus i Vadum Lokalhistorisk Arkiv


Lokalhistorisk Arkiv markerede lørdag d. 14. nov. den årlige arkivdag med en større udstilling; temaet var Vadum skole før og nu. Vi havde fået lov at bruge udstillingen fra skolens bibliotek sammen med de mange ting som tidligere elever på Vadum skole havde lånt os.

Allerede fra start var der mange interesserede gæster, som beundrede de gamle håndarbejder eller kiggede efter børn og børnebørn på de mange billeder. Den ivrige snak og aktivitet blev afbrudt da Lars Jørgen Nielsen bød velkommen og brugte 10 minutter til at fortælle om årets gang og aktiviteter i arkivet.

Dernæst bad han de fremmødte, fortælle lidt om skolegang dengang de var unge; der blev fortalt om at gå i skole 2 dage om ugen, og hvorledes eleverne var delt op i 2 klasser ( storeklasse og betteklasse) hvor læreren så skulle undervise 3 eller 4 årgange sammen. Samtidig blev der fortalt, at lærerne kunne være ret håndfaste, især over for de elever, som tjente på gårdene som hyrdedrenge. De havde jo været tidligt oppe for at få kreaturer og får på græs, så de kunne nemt falde i søvn og blev så vækket med en smeldende lussing. Selv om vi også synes der kan være problemer med skolevæsenet i dag, kunne vi konstatere, at det trods alt er meget bedre end dengang.

Kl. 15.00 var det blevet tid til kaffe og lagkage med flødeskum, og så blev der vist billeder på storskærm; billederne spændte fra motiver fra det gamle Østerhalne som vi ikke havde set før, til nye billeder fra Vadum skoles 50 års jubilæum.

Kl. 17.00 var det slut for denne gang; fra Arkivets side vil vi gerne sige tak for det flotte fremmøde ca. 30 gæster, vi fornemmede at de fremmødte var interesserede, og håber at alle fik en god oplevelse med hjem.

 

Vadum Lokalhistorisk Arkiv


 

Side 9 ud af 9