Onsdag, 19. januar 2022
Vadum Afholdshotel/Kro

Vadum Afholdshotel/Kro (21)

 

Vadum Kro/Afholdshotel i 100 år.
 
Som den eneste virksomhed i Vadum, kan Vadum Kro fejre 100 års jubilæum i den samme bygning, som den startede i. Vadum Afholdshotel blev nemlig bygget i 1910.
F√łr 1910 var der et forsamlingshus i √ėsterhalne, som omr√•det jo hed dengang; men vi ved ikke meget om dette forsamlingshus, udover at det er n√¶vnt i visse protokoller og breve, men man formoder, at det har ligget hvor R√łdslet 32 ligger i dag, idet man ved udgravning til huset fandt gamle sokkelsten. Dengang brugte man ligeledes at afholde udend√łrs fester, hvor man dansede p√• udlagte danse gulve (bl.a.Humlehaven i Knepholt).
I 1910 byggede g√•rdejer Lars Christian Nielsen det nye afholdshotel, han var dengang 51 √•r, og havde netop overdraget sin g√•rd nuv√¶rende E.J. Overbyes vej 21 til en datter og svigers√łn; han og konen Martine, som for √łvrigt var 70 √•r, ville vel pr√łve at v√¶re hotelv√¶rter.
Byggegrunden kom han nemt til, idet han selv ejede jorden i forvejen, han havde nemlig en mark som gik fra Taksvej og ned til Pallisdam, og han valgte at bygge hotellet helt oppe i hj√łrnet, s√• t√¶t p√• den nyopf√łrte Vadum Station, og derved skabtes en central plads i det gamle Vadum.
Ved folket√¶llingen i 1911 kan man se, at v√¶rtsparret har ansat en kokkepige og samtidig havde man ogs√• logerende, der boede nemlig en ung mand, som var i b√łdkerl√¶re hos b√łdker Thomsen. Uvis af hvilken grund solgte Lars Christian og Martine Nielsen afholdshotellet √•ret efter, idet man i gamle kommunale papirer kan l√¶se, at K√¶r Herredskontor har givet malermesterparret Poul og Hedvig Neirup bevilling til at drive Vadum Afholdshotel uden udsk√¶nkning af st√¶rke drikke.
Der er ingen tvivl om, at hotellets lokaler blev brugt fra starten af. Bl.a. ans√łgte Vadum Fodboldklub i 1913 om at afholde offentlig bal p√• hotellet; og fra l√¶rer Ovesens erindringer ved vi, at hotellets sal var en god foredragssal, hvor bl.a. forfatteren Johan Skjoldborg, astronomen Thorvald K√łbe og globetrotteren Holger Rosenberg holdt foredrag og viste lysbilleder.
I den gamle hovedkassebog fra 1922 kan vi læse, at 3 kasser sodavand, ganske vist med 50 stk i hver, kostede 21,00 kr, en anden ting man kan udlede af den gamle bog er, at man sparede på udgifterne dengang; Poul Neirup solgte Afholdshotellet i 1924, men han brugte stadigvæk kassebogen i hans malermesterfirma indtil 1933.
Ud fra et gammelt sk√łde kan vi se, at Poul og Hedvig Neirup pr. 1. jan. 1924 overtog huset, der nu er Nerv√łsvej 1, og derefter koncentrerede Poul Neirup sig om sin malervirksomhed.
De nye ejere og værter på afholdshotellet hed Anton og Kathrine Margrethe Bertelsen.
 
Anton og Kathrine Bertelsen, som det ny v√¶rtspar hed, satte deres pr√¶g p√• hotellet i mange √•r; Kathrine var f√łdt Vesterg√•rd og voksede op i Haldager, medens Anton Bertelsen var f√łdt i Hals.
Hotellet blev flittigt brugt til selskaber og fester. I Lokalhistorisk Arkiv har vi en del ”Balkort” fra 1929-30. Unge mennesker gik sammen om at arrangere dans p√• hotellet, som startede med f√¶lles kaffebord, hvorefter der var dans, men man skulle tilsyneladende inviteres for at deltage.
Nu afd√łde Anders Nielsen fortalte om juletr√¶sfesterne i 1930erne. Festerne foregik 4.nyt√•rsdag; f√łrst var der forskellige julelege under ledelse af snedker Vig, hvorefter musikken blev leveret af Johan Jensen og Jens M√łlgaard, det skete ogs√• at hotelv√¶rten Anton Bertelsen satte sig til klaveret.
I 30erne og 40erne var der m√•nedlige bes√łg af en rejsebiograf. Forevisningen foregik i hotelsalen, og der var ogs√• siddepladser p√• balkonen.
I den ene ende af salen var der en scene, hvor der ligeledes var lidt plads ved siden af; denne scene er i alle årene blevet brugt til dilletant forestillinger, det var også på scenen musikerne opholdt sig, når der var bal.
I alle √•rene frem til bygning af Vadum hallen afholdt gymnastikforeningen b√•de tr√¶ning og den √•rlige gymnastikopvisning p√• Vadum Hotel. Og selv om pladsen var lidt trang, er der rigtig mange, som har haft forn√łjelige gymnastiktimer her. F.eks. kunne man til opvisning opleve herrespringhold, som var n√łdt til at tage till√łb ude fra gaderoben, fordi salen var s√• lille.
I slutningen af 40erne startede danseinstituttet Harris√ł J√łrgensen v/ Ruth og Poul Christensen danseundervisning i hotellets sal, og det var ogs√• her det store afdansningsbal blev afholdt, hvor de stolte for√¶ldre kunne se hvad deres b√łrn havde l√¶rt.
I lokalhistorisk arkiv har vi en kassebog, fra 1944 og frem til september 1945, i den kan man læse en del om hvad der foregik på Vadum Afholdshotel. På den tid var der et par værelser på loftet, som blev lejet ud til pensionærer, det gav en månedlig indtægt på ca. 500 kr. Når salen var lejet ud til bal o., lign. var der 30 kr i indtægt; der var også hestestald, hvor prisen tilsyneladende var 15 kr, og en cykelstald, hvor den opkrævede leje varierede fra 5 til 15 kr pr måned, og så var der ligeledes en lille indtægt ved gaderoben.
Endelig kan man se, at der har været badminton i salen, f. eks. betaltes der 112 kr i januar 1945, det har nok været et par måneders leje af salen.
P√• udgiftssiden var der store faste udgifter til mejeri, k√łbmand, slagter og bager; men et par gange k√łbtes der ogs√• en ½ gris, sandsynligvis hos en landmand. Kartoflerne k√łbtes ogs√• p√• landet, nemlig hos gdr. Jens Skov V√¶verg√•rd, og der blev spist mange, idet udgiften til kartofler i januar 1945 var 146 kr.
30. september stopper kassebogen uden at være brugt færdig, det tolker vi som værende tidspunktet, hvor værtsparret Anton og Kathrine Bertelsen solgte Vadum Afholdshotel.
Tilsyneladende solgte Anton Bertelsen Vadum Afholdshotel tilbage til Neirup sl√¶gten, idet vi fra nogle kreditforeningsbilag kan se, at Frands Neirup i 1946-47 st√•r som afholdsv√¶rt. Vi tror ikke, at Neirup selv stod for driften af hotellet, i hvert fald hed v√¶rten S√łndergaard frem til 1949.
Derefter hed ejeren i en √•rr√¶kke fru Rasmussen, s√• kom familien Neirup igen ind i hoteldriften, idet fru Boye som var s√łster til Anne Marie Neirup, var hotelv√¶rt frem til 1960. Anne Marie Neirup var udover at v√¶re gift med malermester Frands Neirup ogs√• ejer af et stort sommerhotel ”Alexandria ” i Sandvig p√• Bornholm, men det er en hel anden historie.
Det var medens fru Boye stod for Vadum Afholdshotel, at der i 1956 blev givet spiritustilladelse, hvorefter stedet kunne kaldes for Vadum Kro. Spiritustilladelsen blev fejret med et v√¶ldigt nyt√•rsbal, og de n√¶ste √•r var der tradition for, at der var nyt√•rsballer, hvor der var stor tilstr√łmning til. Ballerne stoppede dog efter 1962, idet de nye ejere Ernst og Signe Jensen syntes, at det gik for meget ud over inventaret.
Ernst og Signe Jensen, som tidligere havde boet i Frederikshavn, k√łbte Vadum kro omkring 1960; de f√łrste √•r drev de kroen sammen, men Ernst d√łde allerede i starten af halvfjerdserne, og derefter f√łrte Signe Jensen   kroen videre indtil hendes d√łd i 1999.
I den periode skete der en v√¶ldig forandring b√•de med Vadum by og Vadum Kro. De f√łrste √•r blev der holdt foreningsballer en gang om m√•neden, og Idr√¶tsforeningen havde ugentlig store bankospil, hvor salen var fyldt med g√¶ster, og private afviklede deres familiefester her; men efter √•bningen af Vadumhallen og oprettelse af forskellige selskabslokaler rundt om i byen sygnede Vadum Kro hen, og det var kun sj√¶ldent, at salen var i brug, i stedet blev kroen det lokale v√¶rtshus.
Efter Signe Jensens d√łd stod lokalerne tomme i en kort periode; indtil de blev k√łbt af Erik Ahlmann og Per Kirk fra N√łrhalne. De ombyggede og modernisere stedet, og gen√•bnede kroen 3. feb. 2000, den daglige leder blev Margit Kristensen, som ogs√• havde arbejdet under Signe Jensen.
I november 2000 åbnede man en billardstue, hvor der tidligere havde været gaderobe og toiletter; til gengæld blev det gamle indgangsparti åbnet igen, og der blev lavet nye toiletter.
I marts 2001 blev den gamle sal revet ned, den var blevet for gammel og nedslidt og tjente ikke længere noget formål. Der blev i stedet for bygget et hus med 2 lejligheder bagerst i krohaven.
1.august 2001 overtog Margit Kristensen forpagtningen af kroen og fik bl.a. opstillet 2 billardborde. Desv√¶rre blev Margit syg og d√łde i 2009 og igen opstod sp√łrgsm√•let, om der var nogen, som ville fors√¶tte krovirksomheden i Vadum.
Men 1.maj 2009 var der igen reception og fremvisning p√• Vadum Kro, idet Annette og Brian Rish√łj Jeppesen overtog forpagtningen for at pr√łve kr√¶fter som v√¶rtshusholder; de har dog nu (december 2010) opsagt forpagtningen, idet de har erkendt, at hvis de samtidig skal have job og anden virksomhed, er det for opslidende og uholdbart.
Vadums beboere m√• muligvis erkende, at tiden hvor vi f√łrst havde afholdshotel og dern√¶st kro er slut; s√•ledes at det efter 100 √•r ender med, at der bliver lavet lejligheder i den gamle kro.
 
                                                                                                         Lars J√łrgen Nielsen
                                                                                                         Vadum Lokalhistorisk Arkiv

Seneste nyheder

R√łdkl√łvervej

Onsdag, 23 marts 2011 19:32 Skrevet af

R√łdkl√łvervej / Kl√łvermarken 

 

 

R√łdkl√łvervej/ Kl√łvermarken i starten af 1954. Husene er indflytterklare.

i baggrunden Anton Larsens ejendom.( foto lånt af B.J. Hansen)

 

I slutningen af 1950erne udskrev Vadum Sogneråd en konkurrence, hvor alle kunne komme med forslag til gadenavne til de nye gader, der opstod dengang. Konkurrencen blev vundet af Esther Larsen, som foreslog at man gav navne med relation til flyvning, da man jo havde stor tilknytning til Flyvestation Aalborg.

Den f√łrste gade vi besk√¶ftiger os med er nuv√¶rende R√łdkl√łvervej.

R√łdkl√łvervej hed oprindelig Kl√łvermarken, men fik navne√¶ndring ved kommunesammenl√¶gningen i 1970.

Gaden var den f√łrste parcelhusgade i stationsbyen Vadum og var starten p√• en voldsom v√¶kst de f√łlgende √•r. Kl√łvermarken var oprindelig opkaldt efter pladsen p√• Amager, hvor Ellehammer foretog sin f√łrste flyvning.                                                     

 R√łdkl√łvervej eller Kl√łvermarken som den hed dengang blev bygget af Vadum Andelsboligforening, og historien er som f√łlger:

I 1950 blev det besluttet, at der skulle v√¶re milit√¶r lufthavn i Aalborg, lokalt vil man nok sige, den skulle hedde Flyvestation Vadum. Uanset hvad medf√łrte det, at en masse mennesker flyttede til omr√•det. Mange boede i f√łrste omgang inde p√• det milit√¶re omr√•de, andre boede inde i Sundby-Hvorup.

En gruppe af de ansatte besluttede i 1952, at de ville lave en andelsboligforening i Vadum. Det stiftende m√łde blev afholdt d. 25. juli 1952 p√• Vadum Afholdshotel, og hensigten var, at man i f√łrste omgang ville bygge 15 nye huse, som kun kunne bebos af personel ansat p√• Flyvestation Aalborg.

Vadum Andelsboligforenings f√łrste formand blev materielbetjent C.E. √Ökerlund. Den nye bestyrelse f√łrste opgave var k√łb af jord, og g√•rdejer Adolf Jacobsen havde et stykke, som passede fint med planerne, og man enedes om betingelserne med ham. Dern√¶st skulle Vadum kommune v√¶re villig til at klare den forn√łdne tilslutning til kloak, el. og vandforsyning, og disse forhandlinger gik ogs√• hurtigt i orden.

Byggeriet gik i gang, og det f√łrste rejsegilde blev afholdt i september 1953, og i juni 1954 var alle husene beboet. Allerede i starten af 1954 begyndte bestyrelsen at arbejde med planer om at bygge 21 nye huse.  Disse forberedelser blev vanskeliggjort af nogle afslag fra Boligministeriet, men efter nogle m√łder p√• h√łjt plan, og efter der var foretaget sm√• √¶ndringer i foreningens vedt√¶gter, fik man tilladelsen.

De 21 nye huse blev indflytningsklare fra sommeren 1956 til starten af 1957, og der blev fremlagt planer om en tredje afdeling p√• 20 huse, en plan som aldrig blev gennemf√łrt.

Med hensyn til Vadum Andelsboligforening begyndte bestyrelsen i 1960 at arbejde for at f√• foreningen oph√¶vet. Boligerne, som man havde bygget, var p√• 83 og 85 m2. Mange af lejerne ville gerne modernisere og udvide, men det m√•tte de ikke, s√• l√¶nge det var andelsboliger. D. 12. maj 1969 fik man tilladelsen til at  afvikle foreningen, og de 36 huse blev solgt, for de flestes vedkommende til de familier som beboede dem.

 

Vadum Afholdshotel/ Kro

Onsdag, 12 januar 2011 14:32 Skrevet af

 

Vadum Kro/ Afholdshotel i 100 år.
 
Som den eneste virksomhed i Vadum, kan Vadum Kro fejre 100 års jubilæum i den samme bygning, som den startede i. Vadum Afholdshotel blev nemlig bygget i 1910.
F√łr 1910 var der et forsamlingshus i √ėsterhalne, som omr√•det jo hed dengang; men vi ved ikke meget om dette forsamlingshus, udover at det er n√¶vnt i visse protokoller og breve, men man formoder, at det har ligget hvor R√łdslet 32 ligger i dag, idet man ved udgravning til huset fandt gamle sokkelsten. Dengang brugte man ligeledes at afholde udend√łrs fester, hvor man dansede p√• udlagte danse gulve (bl.a.Humlehaven i Knepholt).
I 1910 byggede g√•rdejer Lars Christian Nielsen det nye afholdshotel, han var dengang 51 √•r, og havde netop overdraget sin g√•rd nuv√¶rende E.J. Overbyes vej 21 til en datter og svigers√łn; han og konen Martine, som for √łvrigt var 70 √•r, ville vel pr√łve at v√¶re hotelv√¶rter.
Byggegrunden kom han nemt til, idet han selv ejede jorden i forvejen, han havde nemlig en mark som gik fra Taksvej og ned til Pallisdam, og han valgte at bygge hotellet helt oppe i hj√łrnet, s√• t√¶t p√• den nyopf√łrte Vadum Station, og derved skabtes en central plads i det gamle Vadum.
Ved folket√¶llingen i 1911 kan man se, at v√¶rtsparret har ansat en kokkepige og samtidig havde man ogs√• logerende, der boede nemlig en ung mand, som var i b√łdkerl√¶re hos b√łdker Thomsen. Uvis af hvilken grund solgte Lars Christian og Martine Nielsen afholdshotellet √•ret efter, idet man i gamle kommunale papirer kan l√¶se, at K√¶r Herredskontor har givet malermesterparret Poul og Hedvig Neirup bevilling til at drive Vadum Afholdshotel uden udsk√¶nkning af st√¶rke drikke.
Billedet er det ældste vi har af Vadum Afholds hotel. Ca. 1925
Vi kender ikke navnene p√• de 2 b√łrn.
 
Der er ingen tvivl om, at hotellets lokaler blev brugt fra starten af. Bl.a. ans√łgte Vadum Fodboldklub i 1913 om at afholde offentlig bal p√• hotellet; og fra l√¶rer Ovesens erindringer ved vi, at hotellets sal var en god foredragssal, hvor bl.a. forfatteren Johan Skjoldborg, astronomen Thorvald K√łbe og globetrotteren Holger Rosenberg holdt foredrag og viste lysbilleder.
Fotografiet er lavet ca. 1916-18, √•rstallet er valgt ud fra s√łnnen Frands`s alder, han er f√łdt 1906, og sidder p√• billedet imellem Hedvig og Poul Neirup, de 2 piger til venstre kender vi ikke navnene p√•.
 
I den gamle hovedkassebog fra 1922 kan vi læse, at 3 kasser sodavand, ganske vist med 50 stk i hver, kostede 21,00 kr, en anden ting man kan udlede af den gamle bog er, at man sparede på udgifterne dengang; Poul Neirup solgte Afholdshotellet i 1924, men han brugte stadigvæk kassebogen i hans malermesterfirma indtil 1933.
Ud fra et gammelt sk√łde kan vi se, at Poul og Hedvig Neirup pr. 1. jan. 1924 overtog huset, der nu er Nerv√łsvej 1, og derefter koncentrerede Poul Neirup sig om sin malervirksomhed.
De nye ejere og værter på afholdshotellet hed Anton og Kathrine Margrethe Bertelsen.
 
Anton og Kathrine Bertelsen, ca. 1935, de var afholdsværter på Vadum Afholdshotel fra 1924 til 1945
Anton og Kathrine Bertelsen, som det ny v√¶rtspar hed, satte deres pr√¶g p√• hotellet i mange √•r; Kathrine var f√łdt Vesterg√•rd og voksede op i Haldager, medens Anton Bertelsen var f√łdt i Hals.
Hotellet blev flittigt brugt til selskaber og fester. I Lokalhistorisk Arkiv har vi en del ”Balkort” fra 1929-30. Unge mennesker gik sammen om at arrangere dans p√• hotellet, som startede med f√¶lles kaffebord, hvorefter der var dans, men man skulle tilsyneladende inviteres for at deltage.
Nu afd√łde Anders Nielsen fortalte om juletr√¶sfesterne i 1930erne. Festerne foregik 4.nyt√•rsdag; f√łrst var der forskellige julelege under ledelse af snedker Vig, hvorefter musikken blev leveret af Johan Jensen og Jens M√łlgaard, det skete ogs√• at hotelv√¶rten Anton Bertelsen satte sig til klaveret.
I 30erne og 40erne var der m√•nedlige bes√łg af en rejsebiograf. Forevisningen foregik i hotelsalen, og der var ogs√• siddepladser p√• balkonen.
I den ene ende af salen var der en scene, hvor der ligeledes var lidt plads ved siden af; denne scene er i alle årene blevet brugt til dilletant forestillinger, det var også på scenen musikerne opholdt sig, når der var bal.
I alle √•rene frem til bygning af Vadum hallen afholdt gymnastikforeningen b√•de tr√¶ning og den √•rlige gymnastikopvisning p√• Vadum Hotel. Og selv om pladsen var lidt trang, er der rigtig mange, som har haft forn√łjelige gymnastiktimer her. F.eks. kunne man til opvisning opleve herrespringhold, som var n√łdt til at tage till√łb ude fra gaderoben, fordi salen var s√• lille.
Gymnastikopvisning i salen på Vadum Afholdshotel, 1939; bemærk balkonen som var i nordenden af salen, balkonen blev fjernet i starten af 1950erne
 
I slutningen af 40erne startede danseinstituttet Harris√ł J√łrgensen v/ Ruth og Poul Christensen danseundervisning i hotellets sal, og det var ogs√• her det store afdansningsbal blev afholdt, hvor de stolte for√¶ldre kunne se hvad deres b√łrn havde l√¶rt.
I lokalhistorisk arkiv har vi en kassebog, fra 1944 og frem til september 1945, i den kan man læse en del om hvad der foregik på Vadum Afholdshotel. På den tid var der et par værelser på loftet, som blev lejet ud til pensionærer, det gav en månedlig indtægt på ca. 500 kr. Når salen var lejet ud til bal o., lign. var der 30 kr i indtægt; der var også hestestald, hvor prisen tilsyneladende var 15 kr, og en cykelstald, hvor den opkrævede leje varierede fra 5 til 15 kr pr måned, og så var der ligeledes en lille indtægt ved gaderoben.
Endelig kan man se, at der har været badminton i salen, f. eks. betaltes der 112 kr i januar 1945, det har nok været et par måneders leje af salen.
P√• udgiftssiden var der store faste udgifter til mejeri, k√łbmand, slagter og bager; men et par gange k√łbtes der ogs√• en ½ gris, sandsynligvis hos en landmand. Kartoflerne k√łbtes ogs√• p√• landet, nemlig hos gdr. Jens Skov V√¶verg√•rd, og der blev spist mange, idet udgiften til kartofler i januar 1945 var 146 kr.
30. september stopper kassebogen uden at være brugt færdig, det tolker vi som værende tidspunktet, hvor værtsparret Anton og Kathrine Bertelsen solgte Vadum Afholdshotel.
Tilsyneladende solgte Anton Bertelsen Vadum Afholdshotel tilbage til Neirup sl√¶gten, idet vi fra nogle kreditforeningsbilag kan se, at Frands Neirup i 1946-47 st√•r som afholdsv√¶rt. Vi tror ikke, at Neirup selv stod for driften af hotellet, i hvert fald hed v√¶rten S√łndergaard frem til 1949.
Derefter hed ejeren i en √•rr√¶kke fru Rasmussen, s√• kom familien Neirup igen ind i hoteldriften, idet fru Boye som var s√łster til Anne Marie Neirup, var hotelv√¶rt frem til 1960. Anne Marie Neirup var udover at v√¶re gift med malermester Frands Neirup ogs√• ejer af et stort sommerhotel ”Alexandria ” i Sandvig p√• Bornholm, men det er en hel anden historie.
luftfoto af Vadum Station og Vadum Kro, billedet er fra 1954.I baggrunden ses de nye huse p√• Kl√łvermarken, nuv√¶rende R√łdkl√łvervej.
 
Det var medens fru Boye stod for Vadum Afholdshotel, at der i 1956 blev givet spiritustilladelse, hvorefter stedet kunne kaldes for Vadum Kro. Spiritustilladelsen blev fejret med et v√¶ldigt nyt√•rsbal, og de n√¶ste √•r var der tradition for, at der var nyt√•rsballer, hvor der var stor tilstr√łmning til. Ballerne stoppede dog efter 1962, idet de nye ejere Ernst og Signe Jensen syntes, at det gik for meget ud over inventaret.
Ernst og Signe Jensen, som tidligere havde boet i Frederikshavn, k√łbte Vadum kro omkring 1960; de f√łrste √•r drev de kroen sammen, men Ernst d√łde allerede i starten af halvfjerdserne, og derefter f√łrte Signe Jensen   kroen videre indtil hendes d√łd i 1999.
I den periode skete der en v√¶ldig forandring b√•de med Vadum by og Vadum Kro. De f√łrste √•r blev der holdt foreningsballer en gang om m√•neden, og Idr√¶tsforeningen havde ugentlig store bankospil, hvor salen var fyldt med g√¶ster, og private afviklede deres familiefester her; men efter √•bningen af Vadumhallen og oprettelse af forskellige selskabslokaler rundt om i byen sygnede Vadum Kro hen, og det var kun sj√¶ldent, at salen var i brug, i stedet blev kroen det lokale v√¶rtshus.
Efter Signe Jensens d√łd stod lokalerne tomme i en kort periode; indtil de blev k√łbt af Erik Ahlmann og Per Kirk fra N√łrhalne. De ombyggede og modernisere stedet, og gen√•bnede kroen 3. feb. 2000, den daglige leder blev Margit Kristensen, som ogs√• havde arbejdet under Signe Jensen.
I november 2000 åbnede man en billardstue, hvor der tidligere havde været gaderobe og toiletter; til gengæld blev det gamle indgangsparti åbnet igen, og der blev lavet nye toiletter.
I marts 2001 blev den gamle sal revet ned, den var blevet for gammel og nedslidt og tjente ikke længere noget formål. Der blev i stedet for bygget et hus med 2 lejligheder bagerst i krohaven.
1.august 2001 overtog Margit Kristensen forpagtningen af kroen og fik bl.a. opstillet 2 billardborde. Desv√¶rre blev Margit syg og d√łde i 2009 og igen opstod sp√łrgsm√•let, om der var nogen, som ville fors√¶tte krovirksomheden i Vadum.
Vadum Kro som den ser ud december 2010, det oprindelige indgangsparti er genskabt, samtidig er der bygget 1 hus i den gamle kro have, og 1 hus med 2 lejligheder hvor hestestalden og cykelstalden tidligere var.
 
Men 1.maj 2009 var der igen reception og fremvisning p√• Vadum Kro, idet Annette og Brian Rish√łj Jeppesen overtog forpagtningen for at pr√łve kr√¶fter som v√¶rtshusholder; de har dog nu (december 2010) opsagt forpagtningen, idet de har erkendt, at hvis de samtidig skal have job og anden virksomhed, er det for opslidende og uholdbart.
Vadums beboere m√• muligvis erkende, at tiden hvor vi f√łrst havde afholdshotel og dern√¶st kro er slut; s√•ledes at det efter 100 √•r ender med, at der bliver lavet lejligheder i den gamle kro.
 
                                                                                           Lars J√łrgen Nielsen
                                                                          Vadum Lokalhistorisk Arkiv
 

Vadum sogns Syge og Begravelseskasse

Torsdag, 07 oktober 2010 22:30 Skrevet af

 

Fra Vadum Lokalhistorisk Arkiv
 
 
Vadum sogns Syge og Begravelseskasse af 1. marts 1887
 
Når vi kigger i vores gemmer på arkivet, finder vi mange gamle foreningsprotokoller; den ældste starter i 1887 og er starten på det, der blev til Vadum Sygekasse, og som virkede indtil sygekasseforeninger som sådant blev nedlagt.
Den f√łrste bestyrelse i foreningen bestod af f√łlgende:
M√łllebestyrer Schl√ľter √ėsterhalne, Christen M. Jensen Haldagerg√•rd, Jeppe √ėsterg√•rd Vesterhalne, Thomas Madsen Torpet og endelig formanden, som var l√¶rer N. Chr. Jensen √ėsterhalne skole.
 
Ved den f√łrste generalforsamling, som foregik i √ėsterhalne skole, blev der vedtaget nogle regler, som i dag kan synes m√¶rkelige; f. eks.: Sygekassen d√¶kkede ikke barselskvinders sygdom de f√łrste 9 dage efter f√łdslen, dog blev det √¶ndret i 1891, hvor man vedtog at betale halvdelen af l√¶geregningen, hvis der deltog l√¶ge ved f√łdslen. Personer, som var over 60 √•r pr. 1. marts 1887 kunne ikke optages i foreningen. Tjenestefolk kunne optages, men kun til d√¶kning af l√¶ge og medicin, de kunne ikke f√• sygedagpenge, som for √łvrigt udgjorde 50 √łre pr. dag.
Foreningen havde dog f√•et et tilbud fra l√¶ge M√łller, s√•ledes at folk som ejede under 1 tdr. Hartkorn fik 25 % i rabat.
I 1893 kom der forslag fra smed Christen Hansen i Vesterhalne, om at foreningens medlemmer kunne få tilskud, når han trak tænder ud for dem; dette blev dog afslået fordi man ikke mente det var en sygdom.
I 1894 s√łgte Niels Fuurby om sygedagpenge til konen, hun havde v√¶ret syg i 5 uger; dette blev dog n√¶gtet p√• generalforsamlingen, da man sagde, at hun ikke havde v√¶ret sengeliggende hele tiden.
I 1896 vedtog man at give tilskud til behandling ved Bratbjergmanden (Den kloge mand i Brovst)
I 1900 vedtog man, at betale halvdelen af udgifterne ved Basiske bade. Samme √•r bliver der oplyst maksimum bel√łb til begravelseshj√¶lp nemlig 15 kr. Fra 1906 betalte man til ophold p√• sanatorier og √łjenklinik med samme bel√łb som til sygehuse, nemlig 75 √łre om dagen; man m√• sige, at pengebel√łbene var mindre dengang.
 
Her skal kort n√¶vnes og omtales de skiftende form√¶nd i perioden. L√¶rer N. Chr. Jensen √ėsterhalne skole flyttede fra byen i 1890, og ny formand blev Jens Chr. Andersen Helskov, han var husmand og boede, hvor Lollvej 7 er i dag. Huset hedder stadig Helskovhuset (et navn som skyldes, at Jens Chr.s far var f√łdt i et omr√•de ude p√• Aalborg Flyvestation, som hed Helskov).
Fra 1897 til 1900 var det smed Christen Hansen i Vesterhalne, som var formand; hans efterfulgtes af Niels Peter Olesen husmand i √ėsterhalne, Niels Peter boede i huset, som i dag er Foltmannsvej 13, og havde et lille landbrug der. I 1904 blev snedker og m√łllebygger Lars Andeasen Vesterhalne formand, men han d√łde allerede som 49 √•rig i 1908 og blev afl√łst af l√¶rer J C Bach fra Vesterhalne skole.
 
I 1893 st√•r der i protokollen, at man k√łbte et dansegulv af gdr. Chresten Mortensen i Vesterhalne Vesterg√•rd, og √•ret efter afholdt man 2. pinsedag fest i Knepholt skov. Vi har i dag ikke noget som hedder Knepholt skov, men vi ved, at der blev afholdt dans i Humlehaven i Knepholt, der hvor Otto Nielsen i dag har Traktormuseum. Gulvet var en masse br√¶dder, som blev lagt ud p√• jorden, og efter festen blev de igen k√łrt p√• lager.
I 1894 betalte v√¶rtshusholder S√łren Poulsen fra N√łrresundby 40 kr. for at st√• for udsk√¶nkningen til festen, og musikken bestod af Peder Terp som bl√¶ser og Poul Jensens s√łn p√• violin.
Disse fester har b√•de haft et selskabeligt form√•l men har ogs√• v√¶ret en m√•de at supplere foreningens kapital, bl.a kan man i 1896 se, at gulvet har givet et overskud p√• 140,37 kr. s√• det har v√¶ret en m√•de at √łge foreningens kapital p√•, som for √łvrigt var p√• 709kr i 1895.
Fra 1901 vedtog man, at dansegulvet kunne lejes ud til andre for 8,00kr, tilsyneladende kunne der ogs√• f√łlge r√¶kv√¶rk med til gulvet, men s√• var prisen 15, 00kr.
En anden m√•de at tjene penge p√• var tombola, som er beskrevet f√łrste gang i 1899, og i 1904 st√•r der i protokollen, at man vil afholde tombola i juledagene.
I 1906 rejste formanden Lars Andreasen til Vedsted for at h√łre om dilettant og om muligheden for at f√• en mand til Vadum, til at hj√¶lpe med at iscenes√¶tte et dilettant stykke. Lars Andreasen skulle derefter st√• for kulisser, medens maler Schou skulle male fort√¶ppet; det er sandsynligvis f√łrst gang man har spillet dilettant   i Vadum; og det gav ligeledes overskud til Sygekassen. F. eks afleverede dilettanterne i 1909, 112 kr til foreningskassen.
Det sidste jeg vil omtale fra den gamle protokol, er beskrivelsen af de forskellige steder man har afholdt m√łder og generalforsamlinger. De f√łrste 3 √•r blev sammenkomsterne holdt i √ėsterhalne s√łndre skole, dvs. det der nu hedder B√łgev√¶nget 10; fra 1890 til 1900 bliver der ikke skrevet hvor det foregik. Derefter foregik alle aktiviteterne i √ėsterhalne forsamlingshus, som vi desv√¶rre ikke har viden eller billeder fra, dog blev der ved udgravning til R√łdslet nr.30 fundet noget, som kunne v√¶re sokkelsten eventuelt fra det gamle forsamlingshus.
Desv√¶rre mangler de efterf√łlgende protokoller, som ellers kunne have fortalt videre p√• historien fra det gamle Vadum.

H√łjriisparken

S√łndag, 14 marts 2010 22:57 Skrevet af

H√łjriisparken er en sidevej (bebyggelse) til Ellehammersvej og g√•r fra denne til J.Horskjaersvej (sti). Samme selskab har opf√łrt alle husene i begyndelsen af 70 erne/slutningen af 6o erne s√•ledes at en del af disse skulle v√¶re forbeholdt pensionisterne. Den dav√¶rende formand for disse, Jens Chr. Nielsen, gjorde en stor indsats herfor' og det lykkedes da for ham - heldigvis - selv at pr√łve at bo der.
Vejen er opkaldt efter Holger H√łjriis, (1901-1942), der var dansk/amerikaner, f√łdt i Jylland. Han er kendt for sammen med amerikaneren Otto Hillig at have foretaget den f√łrste atlanterhavsflyvning til Danmark i √•ret 1931. Starten gik fra New Foundland(Harbor Grace) med mellemlanding i iCrefeldt og Bremen p√• grund af benzinmangel og t√•ge og derefter modtagelse i K√łbenhavn(Kastrup) af en tusindtallig menneskem√¶ngde. Flyvningen blev foretaget i det h√łjvingede fly "Libertyf1(Bellanca-monoplan, 300 HK, Whirlwind motor).
 

R√ėDSLET

S√łndag, 14 marts 2010 22:10 Skrevet af

R√ėDSLET er en af de store veje, der kom under udstykningsb√łlgen i sidste halvdel af 6o erne. Den hed oprindelig R√łdsletvej, men fik "vej" slettet fordi det ligesom 'l√łd mere mundret. Den l√łber fra S√łndermarken til Pallisdam, og en stor del af de tilk√łbte arealer stammer fra den tidligere jernbane mellem Vadum station og FSN Aalborg.
Den har sit navn efter herreg√•rden af samme navn. Det varden betydeligste af de mange ejendomme, der m√•tte vige for Nordeuropas dengang st√łrste flyveplads (nu Flyvestation Aalborg). Intet viser g√•rdens tidligere placering. Den blev simpelthen j√¶vnet med jorden. Dog lykkedes det Aalborg historiske Museum at sikre og opbevare visse dekorationer, paneler og d√łre fra riddersalen. Det samme var tilf√¶ldet med 2 smedejernsl√•ger i h√łjren√¶ssancestil.
R√łdslets historie kan f√łres tilbage til Middelalderen. Den tilh√łrte dengang B√łrglumbisperne. Ved Reformationen 1536 blev R√łdslet lagt under kronen, dog kun for i √•ret 154o at blive afh√¶ndet til Rigsr√•d Peder Ebbesen Galt af Birkelse. Siden har der v√¶ret mange forskellige ejere, og en af de kendteste var Peder Th√łgersen de Lasson. Om denne sl√¶gt (der var 3 grene) har Thisted Amtsavis
den 8. Januar 1940 en længere artikel "Fra Herregården i Salling til Boelsetedet i Lild klit". Artiklen kan ses i Vadum Borgerforening (Lokalhistorisk Arkiv), og er ret omfangsrig.
Samme de Lasson, der i √łvrigt blev adlet, foretog store reparationer p√• g√•rden og indrettede bl.a. en Rokokosal (ca. 1750), som var meget v√¶rdsat. Peder Th√łgersen de Lasson’s sarkofag er sammen med hustruens placeret i Vadum Kirke, hvor hans "ligtale" ligeledes er udstillet i en glasmontre - et stort v√¶rk. At han har sk√¶nket kirken store og uvurderlige gaver, er der ingen tvivl om, og n√¶vnes skal det ogs√•, at han var kirkens Patron, og som s√•dan bekostede altertavlens istands√¶ttelses
Efterkommere af g√•rdens sidste ejere b√¶rer i √łvrigt som sl√¶gtsnavn selve navnet R√łdslet,
En værdig måde at bevare mindet om en stor tid for et lille samfund.

 

Millevej

S√łndag, 14 marts 2010 17:41 Skrevet af

En af de danske faldsk√¶rmspionere var skuespilleren og luftakrobaten, Emilie Sannom, (1886-1931). Allerede i 1918 begyndte hun at tage flyveundervisning, men sk√łnt hun aldrig fik sit certifikat, afholdt det hende ikke fra at flyve, hvis lejligheden b√łd sig. I Italien indspillede Emilie Sannom i 1922 filmen La fanciulla dell'aria (da. Luftens Herskerinde), hvor hun udf√łrte luftakrobatik, der vakte stor opsigt. Senere gav hun rundt om i Danmark opvisning i luftakrobatik, der altid afsluttedes med et faldsk√¶rmsudspring, hvor sk√¶rmen blev udl√łst i sidste √łjeblik. Den 30. august, 1931, gav hun opvisning i Gren√•. Til lejligheden havde Emilie Sannom f√•et en ny type faldsk√¶rm med en anderledes udl√łsermekanisme end den, hun var vant til at bruge. Faldsk√¶rmen udl√łstes aldrig, og Emilie Sannom styrtede 600 meter mod jorden og blev dr√¶bt p√• stedet. P√• hendes gravsten st√•r nogle linjer fra et digt, forfatteren og digteren Tom Kristensen (forfatter) skrev til hendes minde:

"Frygten for D√łden var ikke saa stor,
st√łrre var Frygten for Livet paa Jord." 
 

Sneumvej

L√łrdag, 27 februar 2010 16:45 Skrevet af

Thomas Sneum
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 

Et 1941 RAF foto af 2 Freya radarer ved Auderville i Frankrig - magen til de som Sneum fotograferede p√• Fan√ł.Thomas Sneum (21. maj 1917, S√łnderho, Fan√ł - 3. februar 2007 i Roskilde) var en dansk flyve-officer, som i 1941 fotografede to Freya radarstationer p√• Fan√ł og fl√łj til Storbritannien for at aflevere efterretningerne hvor de endte hos R.V. Jones.

Sneum var l√łjtnant i Marinens Flyvev√¶sen, men tog sin afsked 14. april 1940 for at komme til England. Han planlagde at flygte med en kutter til Sverige, men det mislykkedes. Han tog derefter hjem til sine for√¶ldre p√• Fan√ł. P√• √łen opstillede tyskerne "metalrammer" (som senere skulle vise sig at v√¶re radarstationer af typen Freya, og det lykkedes Sneum at fotografere disse. Sneum pr√¶senterede sine indsamlede oplysninger til h√¶rens √łverstkommanderende, general Prior, generalstabschef, general G√łrtz og folk fra den danske efterretningsteneste som ikke inds√• betydningen af "metalrammerne" - "de skraldgrinede blot" i f√łlge Sneum.
 

Til England i dobbeltdækker-fly
 

1936 de Havilland DH87B Hornet Moth. I et fly af denne type krydsede Sneum og hans assistent Kjeld Petersen Nords√łen. Turen tog 6 timer, og det var n√¶r g√•et galt.Sneum unders√łgte via sit job, hvem som havde privatfly st√•ende. Ud af 23 mulige, udvalgte han sig 2. pinsedag 1941 en DH.87B Hornet Moth (rg.nr.: OY-DOK)[1] dobbeltd√¶kker som stod, med planerne afmonterede, i en lade hos Povl Andersen, Elsesminde ved Sanderum t√¶t uden for Odense, fordi han havde f√•et at vide, at Povl var 'god nok' det vil sige national-sindet og p√• modstandsbev√¶gelsens side. Han ytrede √łnske om at k√łbe flyet, hvortil Povl Andersen svarede: "Nej det kan De ikke. Men skal flyet vestover, er hun Deres"

Efter at have gjort flyet klar i laden ved Elsesminde, blev det k√łrt ud og vingerne blev med besv√¶r p√•monterede. Straks derefter fl√łj Sneum med kollegaen Kjeld Petersen af sted til Storbritannien om aftenen 21. juni. Flyet havde kun r√¶kkevidde til at n√• halvvejs over Nords√łen, s√• under flyvningen efterfyldte Sneum via en slange og en tragt hovedtanken. Dertil brugte man den ekstra benzin, som de havde medbragt i sm√•, let-h√•ndterbare 5- og 10- liters dunke. Under dette arbejde spildte Sneum benzin inde i cockpittet. Benzindampene var ved at bed√łve de to mand, hvilket gjorde flyvningen ekstra farlig.

Efter landingen i England blev Sneum og Petersen m√łdt af 4 officerer fra RAF, som havde sv√¶rt ved at forst√• at de kunne havde v√¶ret fl√łjet fra Danmark ' i den r√•dne kasse' , men hurtigt blev deres forklaring bekr√¶ftet - bl.a ved henvendelse til Sneums britiske kontakt-officer i Stockholm. Betydningen af fotografierne blev f√łrst erkendt, efter at chefen for den engelsk videnskabelige efterretningsorganisation, R.V. Jones og hans kollega Charles Frank, afh√łrte Sneum. Desv√¶rre havde den engelske efterretningstjeneste MI 5 ladet filmene fremkalde hos en lokal fotohandler, der n√¶sten havde √łdelagt alle negativerne. Tilbage var kun et eller to, som dog var meget vigtige vidnesbyrd om tyskernes aktiviteter, og blandt de f√łrste efterretninger overhovedet om tyskernes Freya radar-anl√¶g, og de f√łrste fotos taget fra jorden helt t√¶t p√•. Engl√¶nderne havde sv√¶rt ved at forst√• hvordan Sneum kunne komme s√• t√¶t p√•. Det skyldtes at han havde f√•et s√¶rlig skriftlig tilladelse af den stedlige tyske kommendant til at g√• p√• kanin-jagt i omr√•det, og altid bar sit fotografi-apparat under vindjakken.

R.V. Jones glemte aldrig Sneum. Mange år senere skriver han i sin erindringsbog: Most Secret War:

Man kunne måske have forestillet sig, at efter alt dette, ville Sneum være blevet den nationale helt, han fortjente at blive. Men måske af denne grund fik han den kolde skulder af dem, som efter krigen havde magten i Danmark
R.V.Jones [2]

Sneum blev sendt tilbage til Danmark af engelske S.I.S., hvor han landede i september 1941 sammen med en anden dansker. De tog udafh√¶ngigt kontakt til radioingeni√łren fra Bang & Olufsen Lorens Arne Duus Hansen, der byggede en radiosender til Sneum. Han m√•tte dog flygte til Sverige den 26. marts 1942 over isen. Her blev han og Helvard f√¶ngslet indtil det lykkedes Sneum at f√• de svenske myndigheder overbevist om, at han burde l√łslades. Straks efter ankomst til England blev han dog f√¶ngslet igen, fordi det engelske efterretningsv√¶sen troede, at han var tysk dobbeltagent. Da han ved hj√¶lp af nogle indflydelsesrige personer omsider blev l√łsladt, blev han hindret i at komme til at flyve for RAF. I stedet udbetalte man ham en stor sum penge p√• omtrent 3000 pund.

Attentat mod Himmler
If√łlge en bog af Mark Ryan, The Hornet's Sting, der blev udgivet i september 2008, skal Sneum have planlagt et attentat mod Heinrich Himmler med bue og pil fra skuespillerinden Oda Pasborg's lejlighed.[3] Hun var en smuk blondine, som havde haft en rolle i en dansk film med tilten: "En fuldendt gentleman". Hendes far havde givet hende en lejlighed lige overfor Hotel D’Angleterre, hvor alle de tyske top nazi officerer boede. Og da Oda Pasborg var hans gamle flamme, som havde givet Sneum en n√łgle til sin sin lejlighed, s√• kunne han komme og g√• som han ville. Da han en dag befandt sig i Odas stue og fik √łje p√• en h√łjtdekoreret tysk officer p√• gaden nedenfor, fik han en stor lyst til at gribe sin pistol og skyde ham. Men Sneum var naturligvis klar over, at det ville v√¶re vanvittigt at ud√łve et attentat p√• den m√•de, og dermed ikke bare bringe sig selv, men ogs√• Oda Pasborg og sin egen familie i h√łjeste fare, hvis han blev opdaget. Og det var der stor fare for, at han ville, medmindre han kunne g√łre det lydl√łst, og man derved ikke kunne bestemme skudretningen. Da han havde skudt med bue og pil siden sin barndom, besluttede han sig for at udf√łre et attentat via en langbue, som kunne demonteres i to dele og gemmes bort i en fart. Han tog til hans f√łde√ł Fan√ł og √łvede sig hele januar 1941,- og i februar var han klar. P√• mange af pilene havde han indgraveret datoen: 9. april 1940. Af alle de ledende nazister stod Heinrich Himmler p√• toppen af hans liste over nazister, som han gerne ville f√• ram p√•. Og han havde nogle allierede i form af sin svoger, Niels Bertelsen og en tidligere kollega fra ns flyvev√•bnet, Arne Helvard. Sidstn√¶vnte arbejdede nok s√• belejligt i Kastrup lufthavn, og han kunne derved rapportere om alle de tyske officeres bev√¶gelser ud og ind gennem Kastrup. De aftalte, at Helvard skulle give Sneum besked via svogeren Bertelsen om en eventuel topnazists ankomst til K√łbenhavn. Den 6. februar fik Sneum besked om, at der ville ankomme en af Hitlers ledende m√¶nd og tage ind p√• Hotel D’Angleterre. Det var s√• heldigt, at Oda Pasborg ikke havde svaret p√• en telfonopringning og derved ikke syntes hjemme. Og Sneum gav sig til at vente i lejligheden. Pludselig ringede telefonen, og da Sneum efter nogen t√łven tog den, var det Bertelsen i r√łret. Han kunne fort√¶lle, at det havde v√¶ret Heinrich Himmler i egen person, som p√• vej fra en inspektion af SS tropper i Norge var blevet syg og i stedet valgte at lade sig flyve direkte hjem til Tyskland.

Efter krigen
Efter befrielsen kom Sneum tilbage til Danmark og blev med det samme taget i forh√łr af Rigspolitiets og h√¶rens efterretningstjenester. Med Sneums egne ord, sagde de:

Du har samarbejdet med tyskerne, for vi har sagt at det var umuligt for danske officerer at komme til England. Så de skulle jo have mig til at være tyskvenlig. Og vi skulle jo holdes nede, for ellers så begyndte folk jo at snakke om, hvorfor de andre ikke havde gjort som vi gjorde, ikke, så det skulle helst holdes helt hemmeligt, at der var nogen, der var kommet til England.
Thomas Sneum[2]

Sneum blev dog frigivet og tilbudt at genindtr√¶de i sin gamle stilling, som dansk flyverl√łjtnant. Da Sneum, i engelsk tjeneste, havde opn√•et grad af oberst, var tilbuddet en uds√łgt forn√¶rmelse af en mand, der havde k√¶mpet. Sneum forlod forsvaret. Han var derefter med til at opbygge ¨Falcks Flyvekorps, inden han rejste til Schweiz.

Litteratur
Forfatteren Ken Folletts roman London Kalder er inspireret af Thomas Sneums historie. Mark Ryan udgav i 2008 en bog The Hornet's Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum på baggrund af adskellige hunderede timers interview.[4] I maj 2009 blev Ryan's bog udgivet på dansk med titlen Bag fjendens linjer.[5]

Vurdering
I en engelsk vurdering skriver Commander Stagg:

...Sneums fantastiske flugt til England i maj[!] 1941 med hans uvurdelige films af tyske radaranl√¶g i virksomhed paa Fan√ł stimulerede yderligere, men Sneum blev taget under vingerne af S.I.S., som skinsygt holdt ham borte fra S.O.E. og sendte ham med undervandsb√•d til Danmark hvilket havde beklagelige f√łlger ikke alene for Sneum, men for mindst 2 andre danske. Behandligen af Sneum, da han vendte tilbage til England i maj 1942, er et sk√¶ndigt kapitel i den engelske behandling af en mand, som havde givet os, hvad radarspecialister dengang kaldte den mest v√¶rdifulde oplysning, man endnu havde modtaget.
Commander Stagg [6]

Thomas Sneum er den af de to danskere der er omtalt i R. V. Jones bog Most Secret War (den anden er Hasager Christiansen der fotograferede en V1). Sneum's færd er omtalt som "a most galant exploit".

Noter
↑ Civil Aircraft Register - Denmark -Golden Years of Aviation
↑ 2,0 2,1 "Spionen fra Fan√ł" - DR P1 Dokumentarzonen ,29. april 2006
↑ Chris Irvine. "British spy in Robin Hood plot to kill Heinrich Himmler", Telegraph.co.uk, 7 september 2008.
↑ Mark Ryan (2008). The Hornet's Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum. Little, Brown Book Group. ISBN 9780749909901. "Blindflyvning p√• radarkurs over Nords√łen" artikel p√• internetportalen : Pilots.dk - den danske luftfartsportal. Et interview med Thomas Sneum ved Hans J√łrgen Troelsen og Thorbj√łrn Sund.
The Hornet's Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum Mark Ryan.
↑ Bag fjendens linjer. Lindhardt og Ringhof.
↑ J√łrgen H√¶strup (1959). Kontakt med England. Thaning og Appels Forlag.
Bibliografi
'Most Secret War: British Scientific Intelligence 1939-1945 af R.V. Jones - London: Hamish Hamilton - 1978. ISBN 0-241-89746-7
Kontakt med England 1940-1943 af J√łrgen H√¶strup - Thaning og Appels Forlag - 1959
Eksterne links
Thomas Sneum - virkelighedens Harald Olufsen fra Ken Folletts bog 'London kalder' Odensebogen - 1995.
"Thomas Sneum og Hornet Moth'en – blindflyvning p√• radarkurs over Nords√łen" af Hans-J√łrgen Troelsen og Thorbj√łrn Sund, Oscar Yankee, nummer 1, 2006.
"Spionen fra Fan√ł" af Per Dohm, Dokumentarzonen, Danmarks Radio, P1, 29. april 2006 (Radioudsendelse - 34 min.).
Thomas Sneum og Hornet Moth‘en - Artikel p√• Pilots.dk.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Sneum"

Gadenavne

L√łrdag, 27 februar 2010 16:40 Skrevet af

Hvad er bag gadenavne i Vadum